Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Det er noget af en kunst at indrette et børneværelse. Barnet vokser lynhurtigt, og det er svært at sige, hvad næste måneds store interesse er. Samtidig vil man gerne give børnene et værelse, der matcher deres interesser og personlighed, og som inviterer til leg og læring.

Her giver vi dig et par tips til, hvordan du indretter et værelse, der både er lækkert og tidløst, og som kan justeres til barnets interesser.

Sørg for lækre basisting

En grundregel i al indretning er, at der skal være styr på udgangspunktet. Med en god bund er det næsten umuligt at ødelægge indretningen helt, men den kan til gengæld tilpasses på mange vidt forskellige måder. Når det kommer til børneværelset, er basisvarerne især vigtige. Det er for eksempel en lampe, et opbevaringsmøbel og sengen. Har du først de ting på plads, er resten blot udsmykning.

Du kan også vælge at købe basisting, som i sig selv kan tilpasses. For eksempel kan man købe mange forskellige typer pærer, som sættes op med en stofledning med fatning (fx denne). Det fungerer egentlig som en lampe i sig selv, men du kan også kombinere pæren med en skærm, som passer til dit barn. Som regel kan det dog være en god idé at bevare pæren, som den er, og så supplere med individualiserede natlamper.

Fyld ikke op med larmende farver

Børneværelser er berygtede for deres mange blandede farver. Og værelset er da også barnets helt eget rum, hvor der skal være plads til leg. Der er dog ingen grund til at fylde værelset op med legetøj i alverdens farver, som både er forstyrrende for øjet og uoverskueligt for barnet. Fokusér hellere på få stykker legetøj, som barnet til gengæld gider at lege med. Har I fået lidt for meget legetøj, så gem noget af det væk i en kasse, så I kan rotere. På den måde virker legetøjet nyt for barnet, når det kommer frem igen, og det vækker meget mere glæde.