Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

I Danmark har vi en rig tradition for at give gaver ved rigtig mange forskellige begivenheder. Vi giver selvfølgelig gaver i anledning af jul og fødselsdag, men vi er også blevet gaveorienterede på årsdage, bryllupsdage og jubilæer. Sågar i anledning af dåb giver vi gaver, på trods af at barnet knap nok er stort nok til at kunne opfatte, at gaven er til dem.

Derfor ender en del dåbsgaver efterhånden også mere med at være gaver til forældrene end til barnet. Det kan være mælkeflasker, sutter eller et stykke legetøj. Man kan imidlertid også have en lidt anden tilgang til det med dåbsgaver og i stedet give den lille noget, der vil vare i lang tid, og som de også vil kunne sætte pris på som voksne. På den måde vil de også blive mindet om deres dåbsdag, når de ser eller bruger deres dåbsgave igen.

Smukt sølvtøj

Nogle gør for eksempel det, at de giver den lille døbte et flot sæt sølvtøj, der med garanti vil kunne holde i mange år fremadrettet. Det er nok ikke sikkert, at det er det service, de kommer til at bruge ved hvert eneste måltid. Det er imidlertid en rigtig fin gave, som uundgåeligt vil komme til at minde dem og deres dåbsdag, og så er det jo faktisk også en gave, de kan bruge til noget reelt både nu og om 50 år.

Et frugttræ at vokse op sammen med

Man kan også give den lille et frugttræ såsom et æbletræ, som de så kan vokse op sammen med. Igen er det en gave med et utroligt langt liv. Chancen for, at den kommer til at leve længere end både dig og den døbte er faktisk ret stor, hvis bare der bliver passet ordentligt på træet. Det er også en gave, som de kan få reel glæde af i fremtiden. Hvem vil ikke gerne kunne gå ud i haven og plukke lækre æbler fra et træ, som man ved, at man har haft næsten siden fødslen.

Beholder til dåbsattesten

Dåbsattesten er et sentimentalt dokument, men det er faktisk også et ret vigtigt juridisk dokument, som man har brug for i flere forskellige sammenhænge. Derfor er det også vigtigt, at man passer godt på det. Det kan man eventuelt gøre i en fin beholder med graveringer, som man har fået på sin dåbsdag. Flere guldsmede laver faktisk produkter til lige præcis det formål.

Et minde om dagen

Man kan også købe meget andet med graveringer fra guldsmeden. Det kunne for eksempel være en billedramme, en sparegris eller noget helt tredje. Deri kan man så få skrevet dåbsdagen og måske et navn, så det kan være til evigt minde om dåbsdagen.

En bibel til de mere religiøse

Hvis barnet faktisk er blevet døbt, fordi familien er af kristen overbevisning, giver det selvfølgelig også ganske god mening at give barnet en bibel, så de i deres senere år kan blive mindet om, hvorfor de egentlig blev døbt. Det er med garanti også en gave, som de vil sætte pris på i mange år fremover.