Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Gode sko er en investering for livet

Det tager tid at finde gode sko til sine børn. Nogle gange skal man igennem mange mærker, før man finder netop det mærke, der sidder godt på barnet. Men det er tid, der er godt givet ud. Foden er nemlig hele fundamentet for barnets holdning og sansemotoriske udvikling, og hvis en sko strammer, kan den i værste tilfælde modellere foden på en måde, der påvirker barnets måde at gå og bevæge sig på. Gode sko er en investering for livet – dog ikke forstået på den måde, at de skal holde et helt liv. Men forstået på den måde, at gode sko i 0-6 års alderen påvirker barnets motoriske udvikling positivt.

Undgå disse fodtøjsfælder

Når du skal finde sko til børnene, så hav disse fire tips i baghovedet:

  1. Børnefødder vokser forskelligt, så når du prøver sko på dit barn, skal du altid gå efter den største fod. Skoen må hellere være lidt for stor end lidt for lille.
  2. Du må dog heller ikke være for gavmild med voksetillægget. Særligt med vinterstøvler og gummistøvler skal du passe på med for meget vokseplads. Dit barn skal nemlig knokle unødigt meget for løfte den tunge sål og det høje skaft, hvis der er for meget plads i støvlen. Det belaster fod, vrist og lægge, og er meget ubekvemt for barnet. Prøv selv at gå rundt en hel dag i et par for store gummistøvler.
  3. Skoene skal holde vand, sne og kulde ude. De bedste sko kan både holde vand ude OG lade fødderne ånde. Goretex membran er et materiale, der sørger for tørre fødder året rundt. Ecco er netop kendt for sine gode sko med Goretex, hvilke de har produceret i mange år. Vil du finde gode Ecco sko til både børn og voksne, så klik her.
  4. Lad fødderne få fri så ofte som muligt. Mange børn elsker at løbe på bare tæer, og lad dem endelig det. Det er virkelig sundt for sansemotorikken at kunne mærke og afkode forskellige underlag under de små børnefødder.