Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Når du nærmer dig termin, er du helt sikkert rigtig spændt. Der er en masse at tænke på og en masse at få styr på. Det er rarest for dig selv, hvis du har styr på så meget som muligt, inden den nye kommer til verden. Når først du har født, er dit fokus nemlig kun ét sted. Men hvis du vil forberede dig på fødslen og den første tid derefter så godt som muligt, så læs nogle tips her.

Shop stort ind

Når familien bliver udvidet med et nyt medlem, får du brug for at købe en hel masse ind. Du skal have alt fra barnevogn til sutteklude. Det letteste er at begynde i god tid, så du ikke lige pludselig stresser over det eller ikke når at købe det hele. Du kan begynde med at skrive en lang liste over alle de ting, som du har brug for. Derefter kan du krydse af på listen efterhånden, som du får købt tingene. Det vil give dig et langt bedre overblik.

Gå til fødselsforberedelse

Hvis du er usikker eller nervøs for fødslen, kan det være en rigtig god idé at gå til fødselsforberedelse. Det kan hjælpe dig til at blive mere tryg ved hele situationen. Du kan aldrig være 100% forberedt på en fødsel, og specielt ikke hvis det er din første, men du kan alligevel blive skubbet et stykke i den rigtige retning. Til fødselsforberedelse vil der bl.a. være fysisk træning og samtaler frem og tilbage med din underviser, så du kan få svar på alle dine spørgsmål.

Gør klar derhjemme

Derhjemme kan du bl.a. sørge for, at der er gjort en pusleplads klar og at alle babyting står på nogle bestemt pladser, så der er styr på tingene. Sådan undgår du så meget kaos som muligt.