Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

I Danmark er der tradition for, at babyer og småbørn sover lure udenfor i barenvognen. Det har vi gjort gennem flere generationer – dagligt og i al slags vejr. På den måde sikres børnene en masse frisk luft, og mange oplever også at børnene sover rigtig godt udenfor i barnevognen. De sover tungere og længere, og de bliver fx ikke forstyrret af, at mor og far skal støvsuge eller storesøster vil synge højt på sit værelse.

Men hvad skal barnet have på i barnevognen?

Selvom det er rigtig dejligt at lægge sit barn ud til lur i barnevognen, så er det for mange forældre også en evig afvejning af vind- og vejr-forhold og barnets påklædning: Hvor koldt er det i dag? Hvor kommer vinden fra? Hvor mange lag tøj skal mit barn have på i dag? Og for at gøre det heller lidt mere vanskeligt, så er der også store forskelle på børn. Nogle får det meget hurtigt for koldt, mens andre sveder sig igennem deres tøj, når de ligger pakket ned i barnevognen.

Uld holder på varmen, men ikke på fugt og sved

En rigtig god løsning på den udfordring er at give barnet uld på. Uld har den egenskab at holde barnet varmt, mens det leder fugt væk fra kroppen. Hvis barnet sveder, så tøjet bliver vådt og fugtigt, vil barnet hurtigt få det koldt. Vi kender vel alle den fornemmelse af en svedig bomuldstop, som holder på fugten og nedkøler vores krop? Absolut ikke et godt udgangspunkt for en god og sund søvn. Uld er derfor rigtig praktisk og velegnet til det omskiftelige danske klima.

Uld inderst – og husk huen

Du behøver ikke klæde dit barn i uld fra top til tå, for at være sikker på at barnet har det godt i barnevognen. Hvis du sørger for, at barnet har en bodystocking af uld som inderste lag, så er du rigtig langt. På den måde er du nemlig sikret, at inderste lag ikke holder på fugten. En jakke eller en heldragt i uld er også en sikker en anbefaling til de kolde måneder, fordi de sikrer en god og isolerende varme. Og husk huen – da det netop er fra hovedet, at barnet taber mest kropsvarme. Huer i uld kan fås både som en tynd silkeuld til forår og efterår og en dejlig vamset elefanthue til vintermånederne. Det hele kan fås lige her.